You are currently viewing Wiser systemet gør Fremtidens Hjem meget lettere at bruge

Wiser systemet gør Fremtidens Hjem meget lettere at bruge

Schneider leverer en stor del af styringen i Fremtidens Hjem Fredericia. Vi bruger blandt andet deres tryk, monteret i eksisterende FUGA materiel.

Fordi Wiser systemet passer i FUGA er det let at sætte systemet op i en ny eller eksisterende installation. Er du teknisk anlagt kan du faktisk gøre meget af det selv, men det kan absolut være en fordel at få en elektriker til at udføre arbejdet – så er du sikker på, at alt er installeret korrekt. Wiser har en lille hub, der skal kobles på dit hjemmenetværk, og så er du i gang.

Styr hele hjemmet

Igennem Wiser appen kan du kontrollere alle de enheder du forbinder til systemet. Det kan være alt fra overvågningskameraer til lys i hele huset og forskellige sensorer. Du kan også lave automatiseringer så forskellige ting sker på forskellige tidspunkter af dagen. Wiser appen arbejder let sammen med en lang række partneres produkter, så du får ikke svært ved at finde nye produkter så dit hus kan blive endnu mere intelligent.

Mere sikkerhed i hjemmet

Wiser systemet er ikke bare i stand til at styre dine smarte enheder i hjemmet – det kan også overvåge dit hjem. Du kan tilføje Wiser kameraer, brandalarmer, vandlækagealarmer og vindue- og dørsensorer. Du kan med andre ord øge sikkerheden i dit hjem betragteligt med Wiser systemet – og alle oplysninger er tilgængelige i din app.

Spar på strømmen – og hjælp miljøet

Når du installerer et smart system som Wiser vil du kunne spare en del på strømmen; for eksempel kan du sætte systemet til at slukke for lyset når ingen er i huset – eller du kan sætte følere op i gangarealerne, så lyset slukker når der ikke har været bevægelse i et stykke tid. Du vil også kunne styre varmen så der bliver skruet ned om natten eller når familien er på ferie – det sker helt automatisk eller du kan styre det igennem appen.

Skulle du have lyst til at få mere at vide om Wiser systemet kan du se mere på www.lk.dk