Meural Canvas II

Udsmyk dine vægge med kunst ved hjælp af den nye Meural Canvas II fra Netgear.

Meural Canvas II er et sofistikeret, WiFi-opkoblet digitalt lærred, som er udviklet for at bringe kunstverdenen ind i dit hjem eller dit kontor. Den matte skærm sikrer, at hvert eneste penselsstrøg kommer til sin ret, og at hvert eneste kunstværk fremstår præcis som på gallerier og museer. Derudover giver Meural Canvas dig også glimrende muligheder for at vise din private fotosamling frem.

Meural Canvas II har forbedret WiFi-ydelsen, så upload er hurtigere og rækkevidden større. Vi har også forbedret og forenklet opsætningen, så du nu bare skal bruge en QR-kode for at koble enheden til dit WiFi-netværk. Herudover er lærredet blevet mere energibesparende og bruger nu 45 % mindre strøm end den forrige model. Lyssensoren foran på enheden er også forbedret, så skærmbelysningen bedre kan tilpasses forholdene og hvert billede vises på optimal vis.

Den nye Meural Canvas II bliver tilgængelig i to størrelser – 19×29 tommer med 27-tommer skærm og 16×24 tommer med 21,5-tommer skærm. Begge varianter har et skærmformat på 16:9 og HD-opløsning, og de kan vendes i både landskabs- og portrætretning.

Canvas II registrerer automatisk, hvilken retning den vender, og takket være Meural Swivel Mount er det let at skifte mellem de to uden at tage rammen ned fra væggen.

Du kan navigere i udvalget af kunstværker på fire måder:

  • Bevægelsesstyring: Bevæg hånden foran en af de to indbyggede sensorer for at skifte mellem billeder eller åbne kontrolpanelet.
  • Stemmestyring: Meural Canvas II understøtter pt. Amazon Alexa.
  • Fra pc: Via my.meural.com/dashboard
  • Meural-appen: Til iOS og Android

– Meural-platformen har været en unik tilføjelse til NETGEARs produktfamilie. Vi har glæden af at tilbyde folk en ny mulighed for at værdsætte kunst ved at udsmykke vægge, både privat og på kontorer, med en kurateret samling af verdens største kunstskatte, siger Pål Vatneberg, som er Country Manager for NETGEAR i Norden.

– Med Meural Canvas II har vi taget et stærkt koncept, som udnytter de mulighder, vi har i en opkoblet verden, og forbedret det med flere avancerede funktioner og flere rammevalg. Det unikke ved Meural-produktserien er, at den ikke bare gør det muligt at nyde, værdsætte og lære om kunst, men at du samtidigt får muligheden for at fremvise dine egne fotografier og kunstværker.

Som abonnent får du adgang til et dynamisk bibliotek med over 30.000 værker, der er kurateret fra ledende museer, kunstnere og billedsamlinger fra hele verden. Nyd klassiske værker fra renæssancen til impressionismen, side om side med moderne og postmoderne malerier og fotokollektioner. Meurals dynamiske bibliotek har noget for enhver smag, inklusive samtidskunst fra Keith Haring og Jean-Michel Basquiat samt renæssancekunstere som Leonardo da Vinci og Michelangelo Caravaggio. Herudover er det muligt at købe udvalgte værker fra biblioteket og føje dem til din egen personlige samling – ligesom du ville gøre på en auktion eller til en udstilling.

Det er let og ligetil at uploade og fremvise dine egne billeder, og med de indbyggede funktioner kan du uploade samlinger, justere farver og klippe til rette format. Udover den cloud-lagring, der følger med Meural-abonnementet, får du også en lettilgængelig SD-kortlæser og USB-port, så du er sikker på altid at have nok lagerplads til dine billeder.

NETGEAR købte Meural i august 2018 og har udvidet det med sit succesfulde udvalg af produkter til det opkoblede hjem. Meural Canvas adskiller sig ved hjælp af Meurals patenterede TrueArt-teknologi, som kombinerer hardware og software for at levere en realistisk oplevelse, og med biblioteket, der rummer over 30.000 licenserede kunstværker bliver Meural en ny distributionsplatform for visuel kunst.

Pris og tilgængelighed:

Meural Canvas II er drevet af NETGEAR og er ude nu til følgende vejledende priser:

  • 19×29 ramme med 27-tommer HD-skærm i sort eller hvid – 6790 kr. inkl. moms.
  • 19×29 ramme med 27-tommer HD-skærm I mørkt eller lyst træ – 7090 kr. inkl. moms.
  • 16×24 ramme med 21,5-tommer HD-skærm i sort eller hvid – 5290 kr. inkl. moms.
  • 16×24 ramme med 21,5-tommer HD-skærm i mørkt eller lyst træ – 5590 kr. inkl. moms.
  • Swivel Mount – 399 kr. inkl. moms.

Årligt abonnement på Meurals kuraterede kunstbibliotek koster $69.95.

 

Back to top button
Close