Kom til Halloween i Fremtidens Hjem

Fremtidens Hjem bliver invaderet af skeletter, græskar og slik - og du er inviteret!

Den amerikanske tradition med Halloween har – til nogens fryd og andres fortvivlelse – vundet indpas i Danmark. Og i Fremtidens Hjem elsker vi den uhyggelige hygge! Derfor har vi besluttet at holde et Halloween event i Fremtidens Hjem onsdag d. 30 oktober. Og du er inviteret!

Det er gratis at komme til eventet, hvor vores hus er pyntet op i spindelvæv og græskar til den store guldmedalje. Børnene får et græskar som de selv kan udhule og der er slik til alle, ligesom der er (u)hyggelige kager og græskarsuppe. Mens børnene hygger med græskar og slik kan de voksne få en rundtur i huset, hvor Philips Hue, Samsung, Power, MSI, Netgear og mange andre har bidraget med spændende produkter. Det er også muligt at lege med augmented reality LEGO og spille uhyggelige spil eller se en uhyggelig film på vores 75″ 8K fjernsyn fra Samsung.

Hvis du er en af de første 20 der tilmelder sig, modtager du en Hue Filament pære når du ankommer. Der er begrænset tilmelding, da der kun er plads til ca. 75 i huset. Vi har to omgange rundvisning/græskarudskæring – første gang kl. 16.30.

Følgende gælder for “Fremtidens Hjem Halloween arrangement”

  • Eventet er gratis
  • Der er to tider: 16.30 og 18.00 onsdag d. 30 oktober.
  • Deltagende børn skal være minimum 6 år gamle (Vores hus kan være for uhyggeligt for helt små børn)
  • De første 20 tilmeldte får en Hue Filament pære ved ankomst
  • Der er plads til i alt 150 deltagere – fordeles efter “først til mølle”
  • Du SKAL være tilmeldt for at komme ind til arrangementet – du får bekræftelse via mail. Husk at notere hvor mange I kommer.

Du finder kørselsvejledning her.

Back to top button
Close