dao er ny partner i Fremtidens Hjem

dao gør nu klar til lancering af et helt nyt produkt i Fremtidens Hjem. Vi kan endnu ikke afsløre, præcis hvilket produkt, da det vil blive afsløret når vi genåbner huset – når pandemien vel at mærke tillader det. Indtil da kan vi dog sige, at det nye produkt er lidt af en revolution for os der handler meget online. 

dao leverer pakker, aviser, og magasiner til mere end 6.000 forretninger på daglig basis. De leverer også tryksager og pakker til din hjemmeadresse. Sådan har det været siden 2007, hvor dao blev stiftet efter en fusion imellem Jyllands-Posten Distribution A/S og Dansk Avis Distribution.

Selskabet ejes halvt af Jysk Fynske Medier A/S, og halvt af JP/Politikens Hus A/S, og dao er i dag det største distributionsselskab på morgendistributionen med hovedsæde i Vejle, Jylland.

Dao